• Levering ca. 2-5 hverdage
  • Fragt fra kr. 29,-
  • 30 års erfaring
  • Salg til ERHVERV og PRIVATE
    0
    Varer total: 0,00DKK
    Alle priser er angivet i Danske Kroner (Dkk) og er inklusiv 25% moms

    ESD og CE Information

    ESD Information
      

    ESD betyder elektrostatisk afladning. ESD kender vi alle, det er en gnist der springer fra en ladet overflade til en ledende overflade.
    Hver gang vi giver et andet menneske hånden finder der en afladning sted.
    ESD fodtøj hjælper med at forhindre det menneskelige legeme i at blive opladet og dermed mindskes risikofaktoren for afladning på uhensigtsmæssige steder.
    Der bør benyttes ESD fodtøj i områder, hvor det er nødvendig at mindske den elektriske opladning, for at hindre gnister i at antænde brændbare substanser og dampe.
    ESD fodtøj skal desuden benyttes, hvor man kan påregne elektriske stød gennem elektriske apparater eller elektriske ladede dele.
    Det skal dog understreges, at ESD fodtøj ikke er en fuldstændig beskyttelse mod dette.
    Den elektriske modstand på ESD fodtøj kan ændre sig betragtelig ved bøjning, for meget snavs, fugtighed, temperatur skift mm.
    Desuden har gulvbelægning, måtter, beklædning mm. også betydning for beskyttelsen.
    Det anbefales derfor regelmæssigt, hvis det er nødvendigt, at foretage test på brugsstedet, for at forebygge afladning på uhensigtsmæssige steder på arbejdspladsen.

     

    CE Information 

    CE information - Mærkning af arbejds- og sikkerhedsfodtøj:
    Fodtøj som er mærket med CE, er CE typegodkendt og opfylder de gældende EN-standarder for personligt sikkerhedsudstyr.
    Fodtøj mærket med EN 347 er arbejdsfodtøj uden beskyttelseståkappe til industriel brug og fodtøj mærket EN 345 er sikkerhedsfodtøj med beskyttelseståkappe til industriel brug.
    Fodtøjet opfylder EU`s direktiv om personlig sikkerhedsudstyr.
    De skal være opmærksom på, at udefrakommende påvirkning, slidtage, manglende pleje og ændringer af fodtøjet så som indlægssåler mm., kan ændre fodtøjets beskyttelsesegenskaber.
    Fodtøjet er med skridhæmmende såler dvs., at sålerne står godt fast på de fleste underlag.
    Vi anbefaler afprøvning af sålen på brugsstedet før brug.
    Venligst kontakt os for et konsulentbesøg, hvis De ønsker at afprøve vores fodtøj.


    Luk